Til beskrivelse af de bredere, perspektiverende emner vil der til natur.dk blive skrevet hundredvis af større og mindre temaartikler.
De beskriver fænomener, processer og komplekse begreber på tværs og kan naturligvis integreres med alle natur.dk's funktioner. Også temaartikler skrives til begge niveauer.
Med særudstillingerne folder natur.dk's styrkesider sig for alvor ud. En gennemgående fortælling, fx formidlet som en interaktiv tidslinie, fører brugeren gennem et stort, komplekst tema fra Danmarks natur.
"Danmarks natur fra istid til nutid", "Fremtidens klima og natur" og "Evolutionen" er emner til særudstillinger.
Den gennemgående fortælling nyskrives og illustreres, men hele det bagvedliggende materiale fra de store samlinger inddrages og får derved et helt nyt perspektiv.
Til særudstillingerne udarbejdes undervisningsmaterialer.
